Mikroplast er nu allestedsnærværende i ferskvand, sediment og biota globalt. Dette er en konsekvens af input fra for eksempel fejlhåndtering af affald, spildevand fra renseanlæg og overfladeafstrømning fra landbrugsarealer.

I denne undersøgelse undersøgte vi punktkildeforurening af plast til en højlandsstrøm, der stammer fra et genbrugsanlæg, der genbruger polyethylenfilm i et fjerntliggende område af Norge. Sediment (~2 kg) og makroinvertebrater (549 individer i alt) blev udtaget på ét sted opstrøms og to steder nedstrøms for genbrugsanlægget for at studere mikroplastaflejring og fødevævsoptagelse. I alt blev 340 mikroplastfilm identificeret gennem en kombination af visuel og μFTIR-analyse i sedimentprøverne. Dette svarede til en koncentration på 0,23 (± 0,057) emner pr. g sediment opstrøms for plastgenvindingsanlægget og 0,45 (± 0,017) og 0,58 (± 0,34) emner pr. g nedstrøms. Den dominerende plastpolymer var polyethylen, som steg markant nedstrøms for plastgenbrugsanlægget. Dette indikerer plastgenvindingsanlæggets rolle som punktkilde for mikroplast i dette opland. Blandt de tre undersøgte lokaliteter blev der fundet en relativt konstant koncentration af polypropylen, hvilket indikerer en diffus kilde til polypropylenfilm på tværs af oplandet, muligvis relateret til landbrugsarealer med lav intensitet. Lave niveauer af polyethylen blev også observeret opstrøms, som kan være forbundet med enten lokal eller længere-distance atmosfærisk transport. På trods af den betydelige tilstedeværelse af mikroplast i sedimenter var koncentrationerne i makroinvertebrater ekstremt lave med kun en enkelt mikroplastikpartikel identificeret i de i alt 549 makroinvertebrater – der tilhørte tre forskellige fodringsgrupper – undersøgt. Vores undersøgelse tyder på, at: 1) mikroplastikforurening kan overføres til fjerntliggende områder som utilsigtede tab fra genbrugsanlæg, 2) fjerntliggende områder med begrænset arealanvendelsestryk stadig har påviselige niveauer af mikroplast og 3) mikroplastik optages kun af strømmende makroinvertebrater til en begrænset grad på trods af relativt høje sedimentkoncentrationer, og der er således ingen stærke indikationer for økologiske risici ved mikroplast for denne økologiske gruppe på dette sted.

Læs den fulde artikel her.