Onsdag og torsdag den 11.-12. juni blev det første Internationale symposium for synteseforskning i akvatiske økosystemer afholdt i København. Symposiet var arrangeret og afholdt af AquaSYNC med støtte fra det Norske Institut for Vannforskning (NIVA).
Symposiet fandt sted i de historiske rammer på Videnskabernes Selskab, hvor forskere fra ind- og udland var samlet for at sætte fokus på synteseforskning i både marine og ferskvandsøkosystemer. Programmet, der kan ses nedenfor, bød på en række spændende præsentationer og inspirerende diskussioner, som bidrog til at styrke netværk og samarbejde på tværs af landegrænser.
AquaSYNC takker alle deltagere for to udbytterige og engagerende dage og håber, at gæsterne også fik mulighed for at nyde opholdet i København.
Er du interesseret i det arbejde AquaSYNC udfører, kan du læse mere på https://www.aquasync.dk/.

